Turen gik også forbi F.A.O. Schwarz, den navnkundige legetøjsforretning. (Det er den med det store klaver på gulvet, gjort berømt af filmen Big med Tom Hanks). Jeg tror vi brugte 1 time derinde hvis ikke mere, den er virkelig kæmpestor. Der blev også købt lidt ind, både til os selv og til diverse nevøer og niecer. Specielt Lego var ironisk nok var rigtigt billigt, og der var også Lego men ikke kan få i Danmark(!). Sidste stop på ruten var en Apple butik der lå under jorden og havde åbent 24 timer i døgnet. Det er vist kun i USA sådan noget der kun kan lade sig gøre. Ind i mellem nåede vi også i Build-A-Bear og en meget tacky souvenirforretning. Vi tog en masse billeder, men dem kan jeg ikke få overført til min computer, så dem må i se når vi kommer hjem.
Vi nåede også MoMA, ligesom resten af New York. Det har nemlig stået ned i stænger det seneste døgn, så stort set alle har søgt indendørs, men det er jo ikke noget nyt i. Det lagde en vis dæmper på lysten til at se på kunst at man nærmest skulle stå i kø til at se et billede. Men nu kan vi sige vi har været der.
Jeg lovede også en update omkring regnen i vores værelse. Vi gik ned og sagde i receptionen at det regnede på vores værelse og ca 5 min efter var der en mand på vores værelse og kiggede på skaderne, det var sgu effektivitet. Nu regner det ikke mere ind, så nu kan vi sove roligt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar